The American Dream

Dagen idag er den 26/8 det er fredag og jeg er fuldstændig udmattet. Grunden til jeg først skriver et nyt indlæg nu, er simpelthen fordi jeg ikke har haft tid til at gøre det tidligere. I skoledagene har jeg omtrent 1 times fritid om dagen. Jeg går i skole fra 8-3:45 og har derefter træning, som ender mellem 6 og 7. Derefter går jeg hjem i bad hvorefter jeg spiser aftensmad. Allerede på det tidspunkt er jeg fuldstændig udmattet. Så lig lige 2-3 timers lektietid til, fordi det er hvad der cirka er hver dag. Så er klokken mellem 10 og 11, også hænger jeg enten ud med nogle af de andre boarders, eller også slapper jeg af eller går i seng. Derfor har de sidste 4 dage været mindst lige så udmattende som den første uge har været. De sidste 4 dage har været sindssygt udmattende fysisk pga. træning, men mindst ligeså udmattende mentalt. Derhjemme kunne jeg freestyle mig igennem alt i skolen, men her føler jeg mig næsten på bar bund ligemeget hvor meget jeg læser op. Det er selvfølgelig løgn, men det gør det ikke ligefrem nemt, at 1. niveauet akademisk er blevet hævet drastisk, og 2. at al undervisning foregår på engelsk. Jeg forstår godt alt der bliver sagt, men nogle gange kommer der begreber og termer op, som jeg ikke har nogen anelse om hvad betyder.

Mit skema i skolen ser ud som følgende:
8-8:45 ZERO HOUR: Her kan man gå rundt til de forskellige klasseværelser og få hjælp af sine lærere hvis man har behov for det.
8:50-9:35 Algebra 1 AC
9:40-10:25 Chemistry
10:30-11:15 Activity Period: Her kan der foregår alt muligt, som klub møder, foredrag eller i mit tilfælde, et møde omkring fodbold
11:20-12:05 American/English Litterature 3
12:10-12:55 Contemporary World History
13:00-13:45 Lunch
13:50-14:35 Weights
14:40-15:25 Drivers Ed
15:30-16:15 Biology

Som i nok kan regne ud har jeg regnet lidt forkert på skidtet, fordi min skole slutter 15:45.... Men nu har i da en idé om hvordan det hele foregår.
Mentalt går det meget bedre. Det hele er ved at blive lidt hverdagsagtigt, og det hjælper på mit humør. Jeg føler mig faktisk hjemme nu, og jeg har rent faktisk en hverdagsrytme.
I går nat spillede fodboldholdet den første kamp, og vi tabte desværre 33-10. Klokken var halv 11 inden kampen var færdig, og jeg var gået direkte i omklædningsrummet da jeg fik fri fra skole, så jeg havde ikke lavet nogle lektier. Så jeg var så heldig at få lov og sidde og lave lektier til klokken 2 om natten!!! Og det er åbenbart meget normalt kun at få en enkelt dag til at lave en stil.
Indeed, i am living The American Dream.
Savner jer

Mit første indlæg

Hej folkens

Mit første indlæg nogensinde, og jeg har ingen anelse om hvordan jeg skal begynde, men jeg forsøger mig nu alligevel. Klokken er lige nu 14:25 i Florida, og jeg laver absolut ingenting. Jeg havde ingen anelse om hvordan jeg skulle starte denne her blog, og hvad den skulle indeholde. Men idag gik det op for mig. Jeg er ikke den bedste til at skrive, faktisk er jeg ikke særlig god, men jeg giver det et forsøg, både for jeres skyld, men også for min egen. Jeg håber lidt at det her vil hjælpe på de hårde stunder her i starten hvor jeg vil savne alting derhjemme så ufatteligt meget. Lufthavnen og flyveturen herover var hård, men faktisk er de hårdeste stunder når jeg tænker på hvordan tingene ville have være derhjemme, og når jeg mindes det fantastiske liv jeg havde derhjemme. Jeg har haft øjeblikke herovre hvor jeg i korte minutter har tænkt: "Hvad fanden laver jeg her". De tidspunkter er heldigvis minimale, men når de er der, er det de værste tanker der flyver inde i mit hoved. Dermed mener jeg at jeg tænker jeg bare vil hjem. Jeg indrømmer gerne at jeg græd i lufthavnen, og det gjorde jeg da min mor vendte sig om, kiggede på mig og sagde at jeg havde de mest fantastiske venner. Jeg kunne simpelthen ikke holde tårene tilbage, og jeg så ingen grund til at gøre det. I dag græd jeg også. Min mor og jeg var ude og køre, og da de spillede Kings of Leon i radioen, kunne jeg ikke holde tårene tilbage. De flød bare ud af øjnene på mig. Sangen mindede mig om den sidste aften på Roskilde, hvor jeg ville ønske jeg kunne have stået resten af mit liv.
orgenen efter festen hos Maja og Andrea stod 11 af mine bedste venner i lufthavnen klokken 9 og sagde farvel til mig. For mig siger det alting. Jeg ville ønske jeg kunne beskrive hvor fantastisk mit liv hjemme i Danmark "var", men det kan jeg ikke. Det kan simpelthent ikke lade sig gøre.
Min kære søster, min far, mine to yndlings kusiner og min moster stod der også. Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive mere. Ikke andet end det er ubeskriveligt så fantastiske i er.

Dette er så mit første indlæg, og jeg synes bare det skal siges at jeg ikke gider at spilde min tid på at rette eventuelle fejl eller at sidde og holde styr på hvad jeg skriver. Jeg skriver hvad der falder mig ind. Og som min titel også beskriver, så mener jeg selv at jeg havde alting jeg kunne ønske mig derhjemme. Men jeg byttede det for mine drømme. Jeg kan ikke love hvor tit jeg laver indlæg, men send mig endelig en mail på mikkeljordahn@hotmail.com hvis i har nogle ønsker om noget i gerne vil høre om.
Mit første og forhåbentlig mit dårligeste indlæg nogensinde.