Hej folkens
Mit første indlæg nogensinde, og jeg har ingen anelse om hvordan jeg skal begynde, men jeg forsøger mig nu alligevel. Klokken er lige nu 14:25 i Florida, og jeg laver absolut ingenting. Jeg havde ingen anelse om hvordan jeg skulle starte denne her blog, og hvad den skulle indeholde. Men idag gik det op for mig. Jeg er ikke den bedste til at skrive, faktisk er jeg ikke særlig god, men jeg giver det et forsøg, både for jeres skyld, men også for min egen. Jeg håber lidt at det her vil hjælpe på de hårde stunder her i starten hvor jeg vil savne alting derhjemme så ufatteligt meget. Lufthavnen og flyveturen herover var hård, men faktisk er de hårdeste stunder når jeg tænker på hvordan tingene ville have være derhjemme, og når jeg mindes det fantastiske liv jeg havde derhjemme. Jeg har haft øjeblikke herovre hvor jeg i korte minutter har tænkt: "Hvad fanden laver jeg her". De tidspunkter er heldigvis minimale, men når de er der, er det de værste tanker der flyver inde i mit hoved. Dermed mener jeg at jeg tænker jeg bare vil hjem. Jeg indrømmer gerne at jeg græd i lufthavnen, og det gjorde jeg da min mor vendte sig om, kiggede på mig og sagde at jeg havde de mest fantastiske venner. Jeg kunne simpelthen ikke holde tårene tilbage, og jeg så ingen grund til at gøre det. I dag græd jeg også. Min mor og jeg var ude og køre, og da de spillede Kings of Leon i radioen, kunne jeg ikke holde tårene tilbage. De flød bare ud af øjnene på mig. Sangen mindede mig om den sidste aften på Roskilde, hvor jeg ville ønske jeg kunne have stået resten af mit liv.
orgenen efter festen hos Maja og Andrea stod 11 af mine bedste venner i lufthavnen klokken 9 og sagde farvel til mig. For mig siger det alting. Jeg ville ønske jeg kunne beskrive hvor fantastisk mit liv hjemme i Danmark "var", men det kan jeg ikke. Det kan simpelthent ikke lade sig gøre.
Min kære søster, min far, mine to yndlings kusiner og min moster stod der også. Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive mere. Ikke andet end det er ubeskriveligt så fantastiske i er.
Dette er så mit første indlæg, og jeg synes bare det skal siges at jeg ikke gider at spilde min tid på at rette eventuelle fejl eller at sidde og holde styr på hvad jeg skriver. Jeg skriver hvad der falder mig ind. Og som min titel også beskriver, så mener jeg selv at jeg havde alting jeg kunne ønske mig derhjemme. Men jeg byttede det for mine drømme. Jeg kan ikke love hvor tit jeg laver indlæg, men send mig endelig en mail på mikkeljordahn@hotmail.com hvis i har nogle ønsker om noget i gerne vil høre om.
Mit første og forhåbentlig mit dårligeste indlæg nogensinde.
Du er savnet <3
SvarSletFætter, hvor er det et fint og ærligt første indlæg. Synes, du er sej, du kaster dig ud i bloggen. Du skriver faktisk, selvom du ikke selv tror det, skide godt. Jeg vil glæde mig til at følge lidt med, når du har noget på hjerte. Jeg sidder på vores lille Bed&Breakfast i NYC og synes også, alting derhjemme er langt væk. Men jeg glæder mig til at komme til Illinois og komme i gang med det hele. Pas godt på dig selv og hils din mutti! Knus fra Fie
SvarSletHvor er det godt du har lavet en blog bror! Det er dejligt at følge med i hvad du laver. Jeg savner dig helt vildt. Fældede lige en tåre da jeg læste dette indlæg. Glæder mig allerede til at se dig igen!
SvarSletOverhovedet slet ikke dårligt, Lillebror - som Fie siger er det netop ærligt og lige ud af posen, og det er det, der laver de allerbedste blogs (synes jeg i hvert fald.) Cool du har lavet en, det bliver rart at kunne følge med i dit liv, og på den måde stadig føle man er en del af det :) Husk billeder! ;)
SvarSletFedt Mikkel. Blogs er ment til at være ærlige og lige fra hjertet. Det er det der gør dem spændende at læse, og gør at man kan følge med i dit liv derovre. Du skal bare se på dem som forstørrede status updates :)
SvarSletHusk på at lille Danmark stadig er her når du kommer hjem, samt at dine venner og familie også er her. Vi er med dig hele vejen.
Make the most of it Mikkel, det er en chance der er forundt få, at tage derover og give det et forsøg på det bedste plan.
-Peter
Åhh Mikklel hvor er du dejlig. Og Mikkel, at du nogen gange tænker, at du bare vil hjem, tror jeg faktisk ikke er det værste. Tænk på dem, der ikke tænker sådan, altså at de ikke har noget at komme hjem til. Du er savnet :-)
SvarSletmig og anna græd rigtig meget, da vi læste det her. vi savner dig, og vi tænker meget på dig. og vi glemmer dig aldrig nogensinde, ligegyldigt hvor langt væk du er, og hvor lang tid du er væk. mange kys fra DK og dine bedste venner
SvarSletGlæder mig til at følge med.. :)
SvarSlet